KPI’er for ledere – disse 5 bør du kende og måle
BUSINESS INTELLIGENCE / by Nils Mandrup
Én af de største udfordringer for topledelser er at holde styr på den enorme mængde af information i virksomheden og udnytte denne information til at træffe kloge forretningsbeslutninger. Ønsker du også at bruge data til at fremme din forretning? Så kan KPI’er (Key Performance Indicators) og specifikke KPI’er for ledere give dig et godt billede af, hvordan det står til i din virksomhed.
Data og analyser er vigtigere end nogensinde før, når der skal tages strategiske beslutninger for virksomhedens fremtid. Vigtige informationer giver et billede af, hvordan virksomheden klarer sig, og hvad der skal ske som det næste. Og når alt kommer til alt, er det svært at vide, hvilken retning du skal bevæge dig, hvis du ikke ved, hvor du kommer fra.
KPI’er for ledere – hvilke skal du måle?
De relevante KPI’er for din virksomhed afhænger i høj grad af jeres forretningsmål og succesfaktorer. KPI’er skal nemlig fungere som en afspejling af jeres strategi for virksomheden, og det er KPI’er der indikerer, om virksomheden styrer i den rigtige retning i forhold til de mål, I har sat jer.
Men men men… Vi har dog udvalgt 5 KPI’er for ledere, som vi synes er vigtige for at kende og måle.
1. Indtægter vs. Prognoser
Det kan enten gælde hele firmaet, en specifik afdeling eller endda et specifikt produkt og kan gælde hele året eller en konkret periode. Lige meget hvilken type af prognose du måler efter, kan det give dig en bedre forståelse af jeres finansielle mål, når du sammenligner disse to tal.
Var I for optimistiske? Undervurderede I efterspørgslen på jeres produkter? Prognoser bør opdateres med jævne mellemrum, så de er på linje med den nuværende tilstand i virksomheden.
2. Overskudsgrad
Yes, den gode gamle overskudsgrad er også med. Den kan nu også noget… den kan nemlig fortælle dig, om I er gode til at holde jeres omkostninger nede. Mere salg og højere indtægter er ikke altid lig med bedre resultater.
Er jeres overskudsgrad faldende, kan det være en indikation på, at I skal blive bedre til at tilpasse omkostningerne til indtægterne. En vigtig del af dette er at gå i dybden med forskellige marginer for individuelle produkter, produktlinjer, kunder og forretningsområder.
3. Profit pr. kunde
Dette er en af de store – det er både en finansiel KPI og en drifts-KPI. Det siger nemlig både noget om jeres finansielle forhold til kunderne som igen afspejler teamets indsats i forhold til salg og service. Kan I identificere, hvor meget profit der ligger i hver kunde, og hvordan udviklingen også fordeler sig, så kan I samtidig identificere jeres topkunder og dem, der måske kræver mere arbejde end de giver fortjeneste.
Kunderentabilitet er derfor også en af de vigtige KPI’er for ledere, da det kan give jer et bedre grundlag for at tage strategiske beslutninger omkring jeres kunder i fremtiden.
4. Udgifter
It takes money to make money. Og selvom det er sjovere at holde øje med, hvad der kommer ind i virksomheden, er det lige så vigtigt at holde øje med, hvad der går ud af virksomheden.
Har du overblik over hvor meget der går til personale, udstyr, materialer eller teknologi, så er det også nemmere at holde øje med uregelmæssigheder og det vil hjælpe dig i at tage beslutninger, der vil give succes på længere sigt.
5. Vækstrate
I sidste ende, så er det du gerne vil vide, om din virksomhed vokser eller ej. Gå væksttendensen den rigtige vej de næste et, tre og fem år? Her har vi at gøre med en bred KPI, fordi den ikke kun afspejler virksomheden sådan overordnet set, men også for specifikke produkter, sælgere, afdelinger eller kunder.
Har du styr på det, kan du få et samlet billede på tværs af virksomheden, der vil være en afgørende hjælp, når der skal tages beslutninger om den fremtidige strategi.
Emne: Business Intelligence
Mere spændende viden?
Få lærerigt indhold, artikler, cases, e-bøger, tips og tricks og anden indsigt i,
hvordan Business Intelligence og Data Analytics bruges i forretningsverden.