5 myter om Business Intelligence
…og de sande facts bag – derfor skal du bruge Business Intelligence

BUSINESS INTELLIGENCE /

Der findes mange myter om Business Intelligence. Og det er en skam. Selvom flere danske virksomheder er hoppet med på bølgen, findes der stadig mange, der ikke har implementeret Business Intelligence endnu. Og vi spørger os selv hvorfor. For vi bliver nødt til at sige det… intelligent og strategisk brug af data is here to stay.

Vi kan fortælle dig, at dine konkurrenter allerede udnytter sine data til at styrke sin position og forblive konkurrencedygtig. Så hvorfor tøver så mange virksomheder med at implementere Business Intelligence?

Vi har samlet 5 myter om Business Intelligence – og nu vil vi én gang for alle afkræfte dem.

Myte 1 – Business Intelligence er for kompliceret
Fact – Business Intelligence er lavet til forretningsfolk

Vi kan ikke komme udenom, at der er en del tekniske processer forbundet med Business Intelligence. Mere bestemt de underliggende integrationer, der gør det muligt at samle og analysere dine data på tværs af databaser, systemer og applikationer. Dog findes der flere BI-værktøjer, heriblandt Phocas, som gør det nemt at integrere dine andre systemer.

Business Intelligence er lavet til forretningsfolk og skal derfor kunne bruges af forretningsfolk. Altså typiske ikke-tekniske brugere. Du behøves derfor ikke være IT-tekniker eller dataanalytiker for at anvende Business Intelligence.

De fleste BI-værktøjer på markedet er udviklet med et intuitivt interface med henblik på at alle i virksomheden skal kunne bruge det. Det er nemlig en af fordelene og styrkerne ved Business Intelligence – det effektiviserer arbejdsprocesser, rapporteringstid og reducerer spildtid. Noget din IT-afdeling vil være rigtig glade for.

Myte 2 – Business Intelligence er for dyrt
Fact – Business Intelligence er en investering

Vi ser det sådan, at en investering i Business Intelligence er en investering i din virksomheds fremtidige strategi for at opnå konkurrencemæssig fordel. Hvis dit valg falder på et in-house BI-værktøj, altså et der er udviklet internt i virksomheden, skal du være forberedt på, at dette kan være en noget kostelig affære. Der vil nemlig være omkostninger forbundet med vedligeholdelse og opgraderinger.

Vælger du derimod et BI-værktøj, der allerede eksisterer på markedet, vil omkostningerne være betydeligt mindre og af en anden type fx implementering, månedligt brug, og konfigurering. Til gengæld vil BI-eksperter give dig værktøjer, så du undgår alle omkostninger til vedligeholdelse, og opgraderinger. Hvem vil ikke gerne det?

Fra vores synspunkt, er det klart mere overskueligt at give sig i kast med et eksisterende BI-værktøj. Når du begynder at høste frugterne af en klart defineret BI-strategi og implementerer det rigtige BI-værktøj, har du mulighed for at se rapporter, dykke ned i insights og udvikle fremtidige prognoser. Som resultat kan du beslutte, hvor der skal handles. Evnen til at træffe bedre beslutninger, der styrker din virksomheds position, er klart en investering værd.

Myte 3 – Vi har ikke behov for Business Intelligence, Excel er nok
Fact – At sætte power til dit excelark er ikke Business Intelligence

Nej, det er ikke nok. Så er det sagt.

Hvis din idé om Business Intelligence er Excel og regneark, så er det et tegn på, at din virksomhed har brug for en BI-løsning. Regneark giver dig historiske data – ikke data i realtid. Derfor er det ikke Business Intelligence. Yderligere er arbejdet i Excel desuden en meget manuel og tidskrævende arbejdsproces. Det betyder, at tiden der bruges på forberedelse og udførelse ofte resulterer i forældede og unøjagtige data.

Har du fået oparbejdet kæmpe regneark til rapporter, så kender du sikkert udfordringen med opdateringen og vedligeholdelsen af forskellige makroer. Det kræver typisk tekniske færdigheder og rigtig meget tid. Og lige så snart vi har fat i manuelle processer, så er der desværre også større tilbøjelighed for fejl. Tit bliver regneark opdateret af forskellige medarbejdere, som uploades forskellige steder. Resultatet er forskellige versioner af regnearket og mindre pålidelige rapporter.

Business Intelligence kan behandle flere kilder af data i realtid og giver dig adgang til en enkelt version af en rapport. Rapporten udarbejdes alt efter, hvad du ønsker at se, og kan tilpasses efter specifikke filtre. Med andre ord, så bliver rapporter altså dynamiske og ikke statiske. Resultatet er, at medarbejdere kan lave en brugerdefineret rapport, der er tilpasset efter det, de ønsker at undersøge. Smart ikke?

Myte 4 – Historiske data og data i realtid har samme værdi
Fact – Med data i realtid kan du opfange og handle på insights

Vi bliver lidt i det med data i realtid. For det er kernen i Business Intelligence. Hvad der skete i går, er ikke lige så værdifuldt om en uge – hvis ikke det allerede er old news i dag. Hvis du kun har adgang til historiske data, vil dine insights ikke give dig et præcist billede af din virksomhed. Med andre ord, kan forældede data have afgørende betydning for, om du tager de rigtige beslutninger eller ej.

Med Business Intelligence har du altid adgang til dashboards med data i realtid, og kan dermed altid se, hvad der sker i din virksomhed nu og her. Dine data vil blive meget mere værdifulde, når du hurtigt kan opfange insights og handle på dem.

Myte 5 – Business Intelligence giver kun værdi i store virksomheder
Fact – Har du data, er Business Intelligence relevant for dig.

Business Intelligence er ikke kun for større virksomheder med store datasæt. Data er data, om der er mange eller få. Business Intelligence er ikke arbejdet med masser af data, men hvordan der arbejdes intelligent med data. Nøgleordet er kvalitet – ikke kvantitet. Begynder du at arbejde med dine data, så kan du træffe beslutninger, der kan handles på og som skaber bedre resultater. Simple as that.

Derfor kan små og mellemstore virksomheder gavne lige så meget af at arbejde med Business Intelligence som store virksomheder kan, fordi det kan hjælpe dig med at skabe værdi af dine data. Lige meget om du analyserer kundeordrer, administrerer lagebeholdning eller evaluerer performance på salgsteamet, så finder Business Intelligence trends og mønstre i dine data. Mulighederne er (næsten) uendelige.

Mere spændende viden?

Få lærerigt indhold, artikler, cases, e-bøger, tips og tricks og anden indsigt i,
hvordan Business Intelligence og Data Analytics bruges i forretningsverden.