Datadrevne beslutninger – 5 udfordringer integrationer kan løse
INTEGRATION / by Allan Frost
Det er nok sjældent, du står og tænker; ”jeg har brug for integrationer”. Og det er der en god grund til. Integrationer er nemlig ikke et problem som sådan, men en løsning i sig selv. Og vi mennesker tænker typisk, at vi først har brug for en løsning, når vi står med et problem – og det samme gælder i virksomheder.
Derfor kan det også være svært at vide, om integrationer er den løsning, som du netop har brug for. Så hvordan ved man, at integrationer netop er løsningen på ens problem? Godt spørgsmål, svar følger… Med integrationer kan du skabe et bedre flow mellem data på tværs af forskellige systemer.
Dermed gør det dig også bedre i stand til at tage datadrevne beslutninger – men hvad er det egentlig konkret set? Jeg har samlet nogle problemer eller drivers, kan vi også kalde det, for at lave integrationer, som måske er lidt nemmere at associere til.
Det er…
1. Når data ikke er let tilgængelig for de mennesker, som skal bruge dem.
Måske skal du åbne flere systemer for at få et konsistent svar eller overblik, som du kan træffe beslutninger ud fra. Når kunden ringer ind til kundeservice, skal opdaterede ordredata være tilgængelige og præsenteres for kundeservicemedarbejdere øjeblikkeligt. Det kræver integrationer.
2. Dårlige eller utroværdige data i virksomheden – fx dubletter eller manglende/ikke-opdaterede data.
Master-data problematikken generelt lever stadig i bedste velgående. At sikre, at alle systemer er datamæssigt in sync kan være en stor opgave. Der skal måske tænkes en hel integrationsplatform op for at understøtte dette på tværs af en virksomhed. Det kræver integrationer.
3. Datadrevne beslutninger og realtidsdata.
Mange kæmper stadig med, at de er reaktive i stedet for proaktive. Når data ser ud, som de gør, er det fordi tingene allerede er sket – og grundlæggende for sent at ændre på. Hvis du skal nå at sætte prisen på flybilletter op, er det vigtigt, at det sker få sekunder efter Danmark har trukket Frankrig i en kvalifikationskamp. Dagen efter kan det være ligegyldigt. Det kræver integrationer.
4. Automatisering af arbejdsgange og processer.
En klassiker. Ved at automatisere processer og arbejdsgange kan man omdirigere menneskelige ressourcer til de opgaver, som kræver menneskelig indsigt. På den måde kan man lade maskinerne tage sig af rutinearbejdet. Det kræver integrationer.
5. IoT. Internet of Things.
I de gode gamle dage byggede vi integrationer mellem økonomisystemet og lønsystemet, mellem ordresystemet og faktureringssystemet osv. Der kommer til at ske en eksplosion i antallet af integrationer i den nære fremtid. Nu skal vi pludselig til at integrere køleskabe med indkøbsvogne og vindmøller med vandturbiner. Det kræver integrationer.
Emne: Integrationer
Mere spændende viden?
Få lærerigt indhold, artikler, cases, e-bøger, tips og tricks og anden indsigt i,
hvordan Business Intelligence og Data Analytics bruges i forretningsverden.