Case: Goodiebox Decision Optimization
Goodieboxes genereres 20x hurtigere med Decision Optimization fra IBM
Optimering af komplekse beslutningsprocesser
Kunden
Goodiebox er en abonnementsløsning, hvor abonnenter – primært kvinder – månedligt modtager en box med fokus på kosmetik og skønhedsprodukter. Hver måned er der et forskelligt tema, som afspejler sig i produkterne. Goodiebox har gennem de sidste 10 år leveret mere end 7 mio. boxe til kvinder i Danmark og Europa.
Deres udfordring
Goodiebox’ udfordring lå i at styre deres lagerbeholdning. En Goodiebox skal indeholde 5-7 produkter og heraf mindst 2 full-size produkter, og den skal have en samlet værdi på minimum 650 kr. Derudover er der krav på at produkterne bl.a. skal have en lang holdbarhed, gode kundevurderinger, og en passende størrelse og vægt.
Goodiebox’ team skulle manuelt sammensætte boxene, og kæmpede hver måned i flere uger med at få puslespillet til at gå op. Antager vi at Goodiebox har ca. 200 forskellige produkter på lager, som skulle kombineres ud fra alle kravene, ville det give mere end 50 mio. mulige kombinationer.
Derfor havde Goodiebox et ønske om at få en “Box-Builder”-teknologi, som nemt kunne sammensætte månedens box for dem.
Sådan løste vi det
Sammen med IBM udviklede Integrator en løsning baseret på IBM®’s værktøj, ILOG® CPLEX® Decision Optimization.
Decision Optimization er et matematisk værktøj, som beskæftiger sig med at finde den bedst mulige løsning på komplekse beslutningsproblemer, hvor der er en lang række forskellige variabler og begrænsninger involveret. Decision Optimization giver en virksomhed den bedste forudsætning for at træffe præcise, rettidige beslutninger. I dette tilfælde ville Decision Optimization værktøjet selv opstille de mulige kombinationer ud fra de givne krav.